Christian d. 7.: Sygdom, Struensee og regeringstid

Det er ikke hver dag, man støder på en konge, der underskrev lovgivning uden at læse den — og stadig blev husket som en af danmarkshistoriens mest skæbnesvangre figurer. Christian d. 7. besteg tronen i 1766 som syvogtyveårig, men hans regeringstid blev defineret af en anden mands hånd.

Født: 29. januar 1749 ·
Død: 13. marts 1808 ·
Regeringstid: 1766-1808 ·
Ægteskab: Caroline Mathilde ·
Søn: Frederik 6.

Nedenstående tabel samler de vigtigste livsfakta om Christian d. 7. i kronologisk rækkefølge.

Hvad fejlede kong Christian den 7.?

Christian d. 7. udviste allerede som ung tegn på psykisk ustabilitet, der gjorde ham ude af stand til at varetage kongelige pligter på normal vis. Hoffet bemærkede tidligt en adfærd præget af uopmærksomhed, nervøsitet og episoder med voldsomme temperamentsudbrud. Disse symptomer blev værre med årene, hvilket i praksis gjorde ham til en passiv figur i et aktivt kongerige.

Tidlig sygdom

Fra teenageårene viste Christian d. 7. tegn på det, historikere og læger har beskrevet som en alvorlig mental lidelse. Hofdokumenter og samtidige beretninger fortæller om en prins, der havde svært ved at koncentrere sig om simple pligter, og som ofte blev overvældet af humørsvingninger. Den Kongelige Samling (Officielt museum for dansk historie) beskriver, hvordan kongens mentale tilstand allerede fra starten af hans regeringstid gjorde ham ude af stand til selv at styre.

Udvikling over årene

Med tiden blev Christian d. 7.s tilstand mere kompleks. Visse kilder nævner episoder med paranoia, selvskadende adfærd og hallucinationer, selv om disse oplysninger stammer fra kilder med begrænset troværdighed. 1066.co.nz (historisk samling) dokumenterer disse symptomer, men forskere advarer mod at behandle dem som endelige diagnoser uden forbehold.

Konsekvensen af denne usikkerhed er, at moderne diagnostiske kategorier ikke altid passer på fortidens mennesker.

Hvilken diagnose havde Christian d. 7.?

Der findes ikke én endelig, moderne diagnose for Christian d. 7.s lidelse. Historikere og medicinhistorikere har foreslået flere muligheder, men enigheden er begrænset. Det, de fleste kilder kan bekræfte, er at kongen led af en alvorlig psykisk sygdom, der påvirkede hans evne til at regere.

Mulige diagnoser

En teori, fremsat i medicinsk forskning, foreslår porfyri — samme diagnose som den britiske konge George III muligvis led af. PubMed/History of Psychiatry (Akademisk medicinsk tidsskrift) har dokumenteret, at Christian d. 7.s forældre begge kan have båret gener for porfyri. Det er dog stadig en hypotese, ikke en bekræftet diagnose.

Historisk vurdering

Selvom skizofreni ofte nævnes i populære fremstillinger, er det vigtigt at understrege, at dette begreb ikke eksisterede i Christian d. 7.s levetid. Struensee selv tilskrev ifølge sine memoirer kongens tilstand til andre årsager — en tilgang, der selvfølgelig skal ses i lyset af datidens medicinske viden og Struensees personlige interesser. PubMed (Akademisk medicinsk tidsskrift) dokumenterer, at Struensee skrev memoirer, hvor han tilskrev masturbation som årsag til kongens tilstand.

Det ironiske er, at den diagnosticering, som datidens læger mente var korrekt, ofte afspejlede mere om deres egne fordomme end om patientens tilstand.

Hvor mange børn fik Christian d. 7.?

Christian d. 7. fik to overlevende børn i sit ægteskab med dronning Caroline Mathilde. Den mest prominente var Frederik 6., der senere overtog magten og regerede Danmark-Norge i en overgangsperiode, før han måtte afgive tronen i 1848.

Ægteskab med Caroline Mathilde

Ægteskabet mellem Christian d. 7. og Caroline Mathilde, der var søster til den britiske konge George III, blev indgået i 1766 som en del af diplomatisk alliancesøgning. Forholdet var dog anstrengt fra starten, og Caroline Mathilde etablerede senere et intimt forhold til Johann Friedrich Struensee. Dette forhold blev en af årsagerne til det dramatiske kup i 1772. PubMed (Akademisk medicinsk tidsskrift) bekræfter denne affære.

Kendt efterkommere

Frederik 6. (født 1788) blev den mest betydningsfulde af Christian d. 7.s efterkommere. Han fungerede som regent fra 1784 og overtog formelt tronen, da Christian d. 7. døde i 1808. Den Kongelige Samling (Officielt museum for dansk historie) beskriver, hvordan Frederik 6. tog magten i 1784 og indledte en mere reformvenlig periode, der standsede Guldberg-regimets konservative kurs.

Hvilken konge havde syfilis?

Spørgsmålet om syfilis i forbindelse med Christian d. 7. dukker op i visse historiske kredse, men beviserne er svage. Syfilis var udbredt i 1700-tallets Europa, og flere europæiske monarker menes at have lidt af sygdommen. For Christian d. 7.s vedkommende er dette dog ikke dokumenteret med tilstrækkelig sikkerhed.

Syfilis i kongefamilien

Der findes ingen entydig kilde, der bekræfter syfilis hos Christian d. 7. Selvom spekulationer eksisterer, foretrækker seriøse historikere at holde fast ved de dokumenterede symptomer — mental sygdom, paranoia og humørsvingninger — frem for at tilføje en diagnose, der ikke har tilstrækkelig dokumentation.

Christian 7.s helbred

Det, vi med sikkerhed ved, er at Christian d. 7.s helbred var skrantende gennem hele hans voksne liv. Britannica (Autoritativ encyklopædi) dokumenterer, at han var fysisk svækket og mentalt ustabil. Det er denne kombination, der gjorde det muligt for Struensee at overtage den reelle magt.

Det betyder, at forsigtighed er påkrævet, når man bruger disse kilder til at drage konklusioner om kongens helbred.

Hvad er relationen mellem Christian d. 7 og Struensee?

Johann Friedrich Struensee var Christian d. 7.s personlige læge, men blev i løbet af få år Danmark-Norges de facto-styrer. Struensee udnyttede kongens mentale tilstand til at indføre langtrækkende reformer, mens Christian d. 7. underskrev dokumenter uden at læse indholdet. Den Kongelige Samling (Officielt museum for dansk historie) beskriver dette som et af danmarkshistoriens mest dramatiske magthaveres forhold.

Struensees rolle

Struensee ankom til det danske hof i 1768 som rejselæge og blev personlig læge for Christian d. 7. i januar 1769. Wikipedia: Johann Friedrich Struensee beskriver, hvordan han gradvist opbyggede sin magt, indtil han i 1770 fik diktatorisk kontrol over riget. Han indførte progressive reformer inspireret af oplysningstiden: trykkefrihed, afskaffelse af tortur og begrænsning af dødsstraf.

Politisk indflydelse

Struensee fik titlen statsråd den 12. maj 1768 og blev privat kabinetsminister i 1771. PubMed (Akademisk medicinsk tidsskrift) dokumenterer, hvordan han brugte sin stilling til at omdanne den danske stat efter progressivt forbillede. Alt dette skete med Christian d. 7.s underskrift — men uden hans deltagelse.

Konsekvensen blev, at begge mænd endte med at betale en pris for deres usædvanlige forhold.

Tidslinje over Christian d. 7.s regering

Syvoghalvtreds år i enevældens Danmark-Norge, pakket ind i sygdom, skandale og historisk forandring. Her er de afgørende punkter i Christian d. 7.s regeringstid.

Det fremgår tydeligt, at Struensee-perioden var afgørende for forståelsen af Christian d. 7.s regeringstid.

Bekræftede fakta versus rygter

Når man forsøger at forstå Christian d. 7. og hans regeringstid, er det afgørende at skelne mellem det, vi med sikkerhed ved, og det, der forbliver omdiskuteret. Her er den nuværende forskningsstatus.

Mangel på sikkerhed om Christian d. 7.s diagnose afspejler et bredere problem i medicinsk historie: det er svært at stille posthumme diagnoser på baggrund af fragmentariske kilder. Det, vi kan konstatere, er, at hans mentale tilstand var reel og havde konsekvenser for rigets styre.

Citater og samtidige vidnesbyrd

Christian VII huskes især for sin mentale sygdom, der betød, at hans læge, J. F. Struensee, var de facto-regent fra 1770 til 1772.

— Den Kongelige Samling (Officielt dansk kongeligt museum)

Struensee revolutionerede hele administrationen af det dansk-norske kongerige og havde et utroisk forhold til dronningen.

— PubMed/History of Psychiatry (Akademisk medicinsk tidsskrift)