Golda Meir: Israels premierminister under Yom Kippur-krigen

Hun var Israels jernlady, længe før udtrykket blev opfundet. Men få kvindelige statsledere har været genstand for så modstridende bedømmelser som Golda Meir – beundret som nationens moder og samtidig sat under anklage for sin rolle under Yom Kippur-krigen.

Født: 3. maj 1898 i Kiev ·
Død: 8. december 1978 i Jerusalem ·
Premierminister: 1969–1974 ·
Kendt for: Israels første og eneste kvindelige premierminister ·
Ægtefælle: Morris Meyerson ·
Børn: 2

Seks nøgleoplysninger om Golda Meir – ét mønster: en kvinde, der både formede og blev formet af en nations skæbne.

Hvad er Golda Meir mest kendt for?

Hvad var hendes rolle i Israels uafhængighed?

Golda Meir var en af de 37 personer, der i 1948 underskrev Israels uafhængighedserklæring – en handling, der cementerede hendes plads i nationens grundlæggelse (Wikipedia (encyklopædi)). Før det havde hun været en af de få kvindelige ledere i den jødiske befolknings selvstyre under det britiske mandat og fungeret som observatør ved FN.

Hvordan blev hun premierminister?

• Hun blev valgt som partiets leder i 1969 efter Levi Eshkols pludselige død (EBSCO Research Starters (akademisk database)).
• Hun var den tredje kvindelige statsminister i verden på det tidspunkt – efter Sirimavo Bandaranaike og Indira Gandhi.
• Hendes jernhårde stil og moderlige fremtoning gav hende tilnavnet “Israels jernlady”.

Mønstret: Meirs vej til magten gik gennem en kombination af politisk snilde og personligt mod i en tid, hvor få kvinder sad på topposter. Konsekvensen var, at hun blev et symbol på kvindelig lederskab, selvom hun sjældent selv fremhævede kønnet.

Hvad var Golda Meirs berømte citat?

Hvad er det mest kendte citat fra Golda Meir?

”Peace will come when the Arabs will love their children more than they hate us.”

– Golda Meir (ifølge flere kilder)

Dette citat tilskrives hende bredt, men den præcise kontekst er uklar og nøjagtigheden af tilskrivningen varierer (EBSCO Research Starters).

Hvilket citat tilskrives hende ofte?

• ”We can forgive the Arabs for killing our children. We cannot forgive them for forcing us to kill their children.”
• ”One cannot compromise on principles.”

Implikationen: Meirs citater har fået nærmest mytisk status i den politiske debat om Mellemøsten. Men usikkerheden om deres oprindelse gør dem til et redskab, der kan bruges af begge sider i debatten.

Hvorfor blev Golda Meir bebrejdet for Yom Kippur-krigen?

Hvad var kritikken mod hendes beslutninger?

Den 6. oktober 1973 indledte Egypten og Syrien et koordineret overraskelsesangreb på Israel – Yom Kippur-krigen (IFCJ (trosbaseret hjælpeorganisation)). Til trods for flere dages efterretningsindikationer om et forestående angreb valgte Meir ikke at mobilisere fuldt ud eller iværksætte et forebyggende angreb, da hun frygtede, at det ville koste Israel international støtte (Wikipedia).

Kritikken handlede især om:

• Efterretningssvigt: Mossad-chefen Zvi Zamir advarsler blev ikke fulgt tilstrækkeligt op.
• Manglende beredskab: Styrkerne var ikke klar til en krig på to fronter.
• Politisk ansvar: Meir nedsatte efter krigen en national undersøgelseskommission – Agranat-kommissionen – for at klarlægge forløbet (Israels forsvarsministeriums arkiv (statsarkiv)).

Hvordan reagerede hun på kritikken?

Agranat-kommissionens delrapport frikendte den civile ledelse, men kritiserede hærens beredskab (Agranat-kommissionens rapport (israelsk undervisningsarkiv, PDF)). Alligevel var det offentlige pres så stort, at Meir trak sig som premierminister i 1974 (Israel Democracy Institute (politisk tænketank)).

Hvad det betyder: Meir bar den politiske byrde for en krig, som hun ifølge kommissionen ikke havde juridisk ansvar for. Hendes afgang var et eksempel på, at offentlig opfattelse og mediedrev kan veje tungere end formelle undersøgelser.

Hvad led Golda Meir af?

Hvilke sygdomme havde Golda Meir?

Golda Meir blev diagnosticeret med lymfekræft i midten af 1970’erne (MSU Denver (universitetsarkiv)). Hendes helbred forværredes under og efter premierministerperioden, og hun døde af kræft den 8. december 1978 i Jerusalem (MSU Denver).

Hvordan påvirkede hendes helbred hendes embedstid?

• Hun røg op til 60 cigaretter om dagen og havde kroniske helbredsproblemer.
• Alligevel fortsatte hun med at arbejde næsten til det sidste – hun trak sig først, da kræften blev uhelbredelig.

Handlen: Meirs sygdom blev holdt skjult for offentligheden i lang tid, hvilket skabte debat om gennemsigtighed i ledelse.

Vandt Israel virkelig Yom Kippur-krigen?

Hvad var udfaldet af krigen?

Militært set opnåede Israel en sejr: efter indledende tab lykkedes det at slå angrebene tilbage og krydse Suez-kanalen (IFCJ (trosbaseret hjælpeorganisation)). Men prisen var enorm – Israel mistede over 2.600 soldater, og landet var rystet i sin grundvold (Israels forsvarsministeriums arkiv (statsarkiv)).

Hvordan opfattes sejren i dag?

Krigen førte til politiske forandringer: undersøgelseskommissionen, Meirs afgang og en ny erkendelse af, at Israel ikke var uovervindeligt. I dag betragtes Yom Kippur-krigen som en af de mest formative begivenheder i israelsk historie – en sejr, der føltes som et nederlag (Wikipedia (encyklopædi)).

Implikationen: Selv en militær sejr kunne ikke redde Meirs politiske karriere, fordi den nationale tillid var brudt.

Tidslinje

• 3. maj 1898 – Født i Kiev, Ukraine (MSU Denver (universitetsarkiv))
• 1906 – Emigrerede til Milwaukee, USA
• 1921 – Flyttede til Palæstina
• 1948 – Underskrev Israels uafhængighedserklæring
• 1969 – Indsat som premierminister (IFCJ (trosbaseret hjælpeorganisation))
• 6. oktober 1973 – Yom Kippur-krigen begyndte (IFCJ)
• 1974 – Gik af som premierminister (Israel Democracy Institute (politisk tænketank))
• 8. december 1978 – Døde af lymfekræft i Jerusalem (MSU Denver)

”We can forgive the Arabs for killing our children. We cannot forgive them for forcing us to kill their children.”

– Golda Meir (ifølge flere kilder)

”One cannot compromise on principles.”

– Golda Meir (tillagt hende i talrige kilder)

For Israels selvbillede og politiske kultur står Golda Meir som et paradoks: hun var både den stærke leder, der nægtede at give efter, og den ansvarlige, der bar byrden af et efterretningssvigt. Arven efter hende lever videre i debatten om, hvornår en leder skal holde fast og hvornår give slip. For nutidens israelske politikere er lektien klar: beredskab og ydmyghed er lige så vigtige som beslutsomhed.

Hendes lederskab under krigen er også portrætteret i biopic om Golda Meir fra 2023, som fokuserer på de intense dage i oktober 1973.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Nicolae Ceaușescu: Diktatoren der faldt med revolutionen
• Christopher Columbus: Fakta, rejser og kontroverser