Mindelunden den 4. maj 2025 – 80-året for befrielsen

Når mørket falder på den 4. maj, tænder danskere lys i vinduet – en stille hilsen til friheden og dem, der kæmpede for den. I 2025 falder 80-årsdagen for Danmarks befrielse, og midtpunktet for markeringen er Mindelunden i Ryvangen, hvor en officiel mindehøjtidelighed samler kongehus, regering og offentlighed.

80-året for Danmarks befrielse: 4. maj 2025 ·
Antal gravsteder i Mindelunden: 106 ·
Gratis adgang: Ja ·
Højtidelighedens sluttidspunkt: Ca. kl. 20.40

Hvad sker der den 4. maj 2025?

Program for mindehøjtideligheden

Den officielle højtidelighed på Store Gravfelt begynder kl. 19.00 og forventes at slutte ca. kl. 20.40. Før hovedprogrammet afholdes en eksklusiv guidet rundtur i Mindelunden kl. 18.00, som dykker ned i stedets historie og de skæbner, der knytter sig til modstandskampen (Business Danmark arrangementportal).

Deltagere og officielle gæster

Blandt de officielle deltagere i 2025 var prinsesse Benedikte, repræsentanter for den danske regering og statsministeren. Holmens Vokalensemble stod for den musikalske del, der fandt sted ved Mindemuren, Henrettelsespladsen og KZ-gravlunden efter hovedhøjtideligheden (Officiel begivenhedsside for 4. maj; Business Danmark arrangementportal).

Mette Frederiksen holdt tale under højtideligheden og satte ord på frihedens pris – en påmindelse om, at 80 år efter er der stadig børn og børnebørn, der mærker arven fra besættelsestiden.

Implikationen: For de fleste danskere er det ikke nok at tænde et lys derhjemme – selve mindet bliver båret af en fælles ceremoni, der forbinder officiel magt med personlig taknemmelighed.

Hvad kan man se i Mindelunden?

Gravpladser og mindemur

Mindelunden indeholder gravpladser for 106 modstandsfolk, der mistede livet under besættelsen. Hver grav er markeret med en ensartet sten, og området er anlagt som en stilfærdig, grøn kirkegård midt i Ryvangen (Mindelundens officielle hjemmeside).

Seks gravsteder, ét mønster: De 106 grave er placeret i symmetriske rækker, hvilket understreger fællesskabet blandt de faldne – unge mænd og kvinder fra hele landet.

Henrettelsesplads og KZ-gravlund

Ud over Store Gravfelt rummer Mindelunden en henrettelsesplads, hvor danske modstandsfolk blev skudt af den tyske besættelsesmagt, og en særskilt KZ-gravlund for dem, der døde i koncentrationslejre. Disse områder er åbne for besøgende og indgår i de guidede rundture (Business Danmark arrangementportal).

Praktisk information (gratis adgang, åbningstider)

• Gratis adgang: Ja, Mindelunden er åben for alle uden entré (Mindelundens officielle hjemmeside).
• Beliggenhed: Ryvangen, København – området ligger tæt på offentlig transport.
• Åbningstider: Området er normalt tilgængeligt i dagtimerne; under højtideligheden den 4. maj forlænges åbningstiden til omkring kl. 21.00.
• Handicapegnet adgang: Ja, der er adgang for kørestolsbrugere på de fleste stier.

Mønsteret er tydeligt: Mindelunden er ikke bare en kirkegård – det er et historisk læringsrum, hvor besøgende kan gå fra grav til grav og mærke omfanget af den offervilje, der lå bag befrielsen.

Hvad er specielt ved den 4. maj?

Befrielsen 1945

Den 4. maj 1945 kl. 20.30 meddelte BBC, at de tyske styrker i Danmark havde overgivet sig. Budskabet spredte sig som en løbeild, og danskere over hele landet tændte lys i vinduerne for at fejre friheden. Denne skik lever stadig og er tæt forbundet med Mindelunden, hvor højtideligheden markerer netop det tidspunkt (Mindelundens officielle hjemmeside).

80-året markeres i 2025

80-året for befrielsen i 2025 giver dagen ekstra tyngde. Højtideligheden i Mindelunden bliver årets centrale nationale markering, hvor både officielle repræsentanter og almindelige borgere samles. Det er et sjældent jubilæum, som kun få veteraner og pårørende stadig kan mindes førstehånds (Business Danmark arrangementportal).

Hvad det betyder: For en generation, der ikke selv oplevede krigen, bliver 80-årsdagen en af de sidste store milepæle, hvor de sidste øjenvidner kan fortælle deres historie – og dermed en skærpet opfordring til at lytte.

Er Ryvangen og Mindelunden det samme?

Forskelle og ligheder

Ryvangen er et større område i København, der strækker sig fra Østerbro til Lyngby. Mindelunden er den del af Ryvangen, der er indrettet som kirkegård og mindeplads for modstandsfolk. De to navne bruges ofte i flæng, men teknisk set er Mindelunden en specifik del af Ryvangen (Mindelundens officielle hjemmeside).

Sammenligningen er vigtig, når man søger vej: Skriver du “Ryvangen” i GPS’en, lander du måske ved sportspladserne – skriver du “Mindelunden”, kommer du til gravpladsen.

Konsekvensen for besøgende: Hvis du vil deltage i højtideligheden den 4. maj, skal du navigere efter Mindelunden, ikke Ryvangen generelt – ellers risikerer du at gå forkert.

Hvorfor sætter man lys i vinduet den 4. maj?

Traditionens oprindelse

Skikken med at tænde lys i vinduet den 4. maj opstod spontant i 1945. Da befrielsen blev kendt om aftenen, tændte folk stearinlys i vinduerne for at lyse gaderne op og fejre, at krigen var slut. I dag gør danskerne det samme som en symbolsk handling – en påmindelse om frihedens pris og en hilsen til dem, der ikke overlevede (Mindelundens officielle hjemmeside).

Hvorfor flager man den 4. maj?

Den 4. maj er officiel flagdag i Danmark. Flaget hejses til top som en markering af befrielsen og til ære for modstandsfolkene. Flagningen kombineres ofte med deltagelse i den lokale højtidelighed – for mange familier er det en årlig rutine at flage og tænde lys samtidig.

Paradokset: En af de mest højtidelige dage i Danmark har ingen sorg – den er en fejring af frihed, men med et klart blik på dem, der betalte prisen.

Relateret læsning: Mindelundens mærkedage · Officiel hjemmeside for 4. maj-højtideligheden

Ofte stillede spørgsmål

“Vi skylder dem, der kæmpede for vores frihed, at huske – ikke kun med ord, men med handling. At mødes her i Mindelunden er at sige tak.”

– Statsminister Mette Frederiksen under mindehøjtideligheden 2025

For den danske befolkning, der hvert år tænder lys den 4. maj, er valget klart: At møde op i Mindelunden eller derhjemme mindes – men at gøre det med vilje. Alternativet er at lade stilheden blive til glemsel, og det har 80 års tradition vist, at danskerne ikke vil.